Jetfly

Et jetfly er en flyvemaskine, som drives frem af en eller flere jetmotor/-er.

Mange trafikfly er i dag jetdrevne, fordi denne fremdriftsform sammenlignet med propelfly, giver bedre præstationer med hensyn til hastighed, højde og økonomi. Den nødvendige fremdriftskraft ved vandret flyvning med konstant hastighed, bestemmes af luftmodstandens størrelse, hvorfor større flyvehøjde er fordelagtig.

Almindelige passagerfly flyver normalt i højder over 10 km og typisk med hastigheder omkring 80-90 procent af lydens hastighed (Mach 1), men der har fra sidste fjerdedel af det 20. århundrede været anvendt overlydsfly, hvoraf det bedst kendte er det engelsk-franske Concorde, som havde en rejsehastighed på to gange lydens hastighed (Mach 2).